P-3 Orion

Lockheed P-3 Orion
US Navy P-3 Orion i luften
Beskrivelse
Type	Maritimt patruljefly
Jomfruflyvning	november 1959
I aktiv tjeneste	August 1962
Udgaver	Lockheed AP-3C Orion Lockheed CP-140 Aurora Lockheed EP-3 Lockheed WP-3D Orion
Fabrikant	Lockheed Martin
Dimensioner
Specifikationerne gælder for	P-3C
Længde	35.6 m
Spændvidde	30.4 m
Højde	11.7 m
Vingeareal	120.8 m²
Tomvægt	35.000 kg
Maksimal startvægt	64.400 kg
Motor	4× Allison T56-A-14 turboprop
Motorydelse	4.600 HK (3.700 kW) hver
Tophastighed	750 km/t
Ydeevne
Marchhastighed	610 km/t
Rækkevidde	8.944 km
Tophøjde	8,625 m
Stigeevne	16 m/s
Bevæbning
Skyts	10 våbenophæng (3 på hver vinge, 2 på hver vingerod) samt 8 interne våbenstationer.
Bomber	Mk 101 Lulu atomare dybdebomber MK20 Rockeye MK80 bombeserien
Missiler	AGM-65 Maverick AGM-84 Harpoon AGM-84 SLAM-ER
Andet	Torpedoer: Mk 46/Mk 50/Mk 54 eller MU90 Impact Søminer: Mk 25/Mk 39/Mk 55/Mk 56/Mk 60 CAPTOR/Mk 65 Quickstrike Stonefish
Elektronik	Aktive og passive sonarbøjer MAD Radar
v d r

Lockheed Martin P-3 Orion er et 4-motors turboprop maritimt patruljefly fra amerikanske Lockheed designet til antiubådskrigsførelse. Ud over udstyr til maritim overvågning kan flyet også medbringe bl.a. bomber og torpedoer, der kan anvendes til at nedkæmpe ubåde. Flyet kan desuden nedkaste gummibåde og andet udstyr til nødstedte.

De første fly indgik første gang i aktiv tjeneste i den amerikanske flåde i 1962, men modellen anvendes stadig i stor udstrækning (2014), da der løbende er kommet nye, opdaterede udgaver. Flyet anvendes ikke blot af forskellige amerikanske militære myndigheder (flåden m.fl.), men også af lande som bl.a. Japan, Norge, Holland og Tyskland.

Flytypen blev anvendt af Australien, Japan, New Zealand og Sydkorea i eftersøgningen efter det forsvundne fly Malaysia Airlines Flight 370 i 2014.